• 2. maj 2019
  • 20:00
  • Byens Hus

KONCERTEN ER DESVÆRRE UDSOLGT

Som en ud af to koncerter i dette forår, kan vi i et særligt samarbejde med Jelling Musikfestival tilbyde gæsterne i Byens Café en helt unik oplevelse. Michael Falch slår nemlig vejen forbi Byens Café til en intim koncert i Byens Café, og senere samme måned på Jelling Musikfestival. To helt forskellige koncertoplevelser, hvoraf den i Byens Café sikkert vil stå som den mest intense og nære oplevelse, med en af Danmarks største solokunstnere i disse år.

Den 61-årige Michael Falch har gennem årene udviklet sig til et fænomen, der går sine egne veje i dansk rock ved konstant at variere sit kunstneriske udtryk. Han har altid haft et meget trofast publikum, og en del danskere genopdagede ham nok i 2017-udgaven af seersuccesen Toppen af Poppen. Han udsendte for nylig sine ungdomserindringer, ‘Til grænsen’, og han var på en totalt udsolgt solotur foråret 2018. 

Efter en elektrisk festivalsommer 2018, der vil blive hans mest omfattende siden MALURT, varierer Falchen så igen sit udtryk i 2019 med en række af de solooptrædender, der gennem 20 år er blevet berømte for deres vekslen mellem bevægende livshistorier og løssluppen intensitet. 

En stribe af hans sange er i tidens løb blevet en del af den store danske sangskat - Mød mig i Mørket, I et land uden høje Bjerge, Superlove, Ud af Mørket og Den Eneste i Verden. 

Hr. Falch har aldrig været bedre, lyder det alle steder fra, og han demonstrerer igen og igen, at han også ene mand kan få ethvert publikum til at grine og græde, synge og gynge. 

Arrangører: Jelling Musikforening & Jelling Musikfestival 

Entré: 300,- 

Musikforeningens medlemmer: 275,- 

Billetter kan købes i Byens Café, Jelling og online på www.billetto.dk fra d. 19/12 kl. 12.00

 

Link til begivenheden på Facebook: https://www.facebook.com/events/291536091488350/