- Denne aktivitet er allerede afholdt.
Kakao, Nordic Sauna og Clairvoyant Aften i Jurten ved Harresø Have
14 august – 16:00 - 22:00

Efter en pause er vi glade for igen at kunne invitere indenfor i jurten ved Harresøhave til en aften med ro, nærvær, fællesskab og personlig udvikling.
Fredag den 14. august kl. 16.00–22.00 skaber vi et trygt rum, hvor du kan sætte hverdagen på pause, give slip på det, der fylder, og komme tættere på dig selv.
Vi begynder med en ceremoniel kakao og en guidet meditation, som hjælper dig med at lande i kroppen og skabe kontakt til dit indre. Herefter fortsætter vi med en guidet Nordic Sauna, hvor varme, stilhed og de nordiske traditioner danner rammen om en oplevelse med refleksion, nærvær og fornyet energi.
Lars er shamanistisk vejleder med afsæt i den nordiske tradition. Han guider dig gennem naturens symbolik, ritualer og øvelser, der inviterer dig til at finde styrke, ro og retning i dig selv.
Søren er clairvoyant medie, healer og mentaltræner og deler undervejs sin erfaring med menneskelig og spirituel udvikling. Alle deltagere modtager en personlig clairvoyant besked i løbet af aftenen, formidlet i et nærværende og respektfuldt fællesskab.
Der bliver desuden tid til refleksion, deling og gode samtaler med mennesker, der – ligesom dig – har valgt at prioritere en aften med fordybelse og nærvær.
Arrangementet er for både mænd og kvinder. Du behøver ingen erfaring med hverken meditation, sauna eller ceremonier – blot lysten til at være nysgerrig og åben.
Det får du:
Link til Tilmelding: https://soerenboetker.simplero.com/…/239086-Kakao…
Der er et begrænset antal pladser, så tilmelding sker efter først til mølle.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Kærlig hilsen
Lars & Søren
