Indlæser Aktiviteter

« Alle Aktiviteter

Mindfulness i naturen for sensitive og sansestærke mennesker

17 september – 16:30 - 18:00

Kom med til Mindfulness i naturen med foreningen NaturligViiS.

Henover efteråret vil vi mødes i Jelling skov ca. 1 gang i måneden torsdag eftermiddag. Her vil vi bruge mindfulness principper og naturens helende rammer til at skabe ro på nervesystemet og sammen lave små åndehuller i hverdagen. Naturen har sin helt særlige evne til at berolige nervesystemet, og netop denne kombination af mindfulness og natur- kan være yderst tiltrængt og givende for dig, der sanser meget.

Så trænger du til ro og nærvær i hverdagen, så kan du via foreningen NaturligViiS` komme med til  “samvær i naturen” mødegange i naturen.

Foreningen NaturligViiS er en forening, der sætter fokus på neurodiversitet og særlig sensitivitet som en værdifuld og naturlig del af menneskelig mangfoldighed. Foreningen arbejder for at udbrede kendskabet til sensitivitet som et naturligt personlighedstræk og en del af menneskelig neurodiversitet, fremme forståelse og anerkendelse af sensitive mennesker og styrke trivsel gennem fællesskab og viden. Disse gratis events i naturen kræver et medlemsskab i Foreningen NaturligViiS.

Læs mere om mindfulness i nature her. Eller nedenfor.

Mindfulness i naturen indeholder en guidet session med fokus på nærvær, åndedræt og indre balance. Øvelserne er enkle og strukturerede, så alle kan deltage uanset erfaring. Formålet er at give konkrete redskaber til at håndtere sanseindtryk og skabe større mental ro i hverdagen – samtidig med at vi oplever et stille og trygt samvær – med os selv og andre.

LOKATION

Jelling skovvej  – skovlegepladsen – 7300 Jelling.

Der er bålhytte eller en madpakkehytte hvis det er dårligt vejr. Vi vil befinde os i den dejlige grupperede natur i og omkring Jelling.

Der er P-pladser ved mødestedet.

PRAKTISK

  • Jeg sørger for varmt vand og te
  • Tag gerne dit eget krus med
  • Tag tøj på efter vejret og et tæppe / lille siddeunderlag
  • Der er toiletfaciliteter tæt ved
  • I tilfælde af dårligt vejr trækker vi indenfor i bålhytten

FÆLLESSKABS ETIK

1. Alle er ligeværdige
2. Alle tager hensyn til hinanden
3. Alle forholder sig lyttende til hinanden
4. Alle forholder sig selvrefleksivt, hvis man bliver trigget af andre

Ingen er forkerte – vi er blot forskellige

FACILITATOR

Ulla Lindholm – har i mange år har hjulpet sensitive mennesker i arbejdslivet- både i grupper samt individuelt. Ulla er mindfulness instruktør og bruger redskaber fra coaching og mindfulness i disse mødegrupper i skoven. Ulla har ligeledes erfaring som facilitator af gruppesessioner og hvordan man kan spare med hinanden og møde ligesindede. Ulla har en stor passion omkring forskning i det sensitive personlighedstræk- hvordan man hver især skaber ro i nervesystemet – så alle ens ressourcer kommer bedst muligt i spil.

Ved evt. spørgsmål kan du kontakte Ulla på mailen: ulla@zensitiv-business.dk eller telefon20 42 48 68.

En deltager udtaler:

Jeg har virkelig nydt at deltage. Samværet blev faciliteret så fint og jeg følte mig tryg og set/hørt, hvilket gjorde det nemt for mig at deltage aktivt, åbne op og bare være mig selv. Det gav mig meget at blive positivt spejlet og føle genkendelse i min oplevelse. Jeg holdt også virkelig meget af de dybe og filosofiske samtaler, vi havde, og jeg nød mindfulness-meditationerne. Det fungerede også rigtig godt for mig at være ude i naturen, selvom jeg ikke anser mig selv for udendørs-typen.

Detaljer

  • Dato: 17 september
  • Tidspunkt:
    16:30 - 18:00

Sted