• 2. september 2022
  • 18:00
  • UCL Lillebælt, Stationsvej 4, Jelling
Jelling Bigband leverer musik, energi og stemning på det højeste musikalske niveau. Denne aften spiller de i det store telt opstillet lige udenfor UCL Jelling, hvor de har base.
Orkestret spiller et meget varieret repertoire fra bigbandgenrens amerikanske sang- og musikskat. Glad swing, svedig latin, fed blues, soul og rock.
Bigband-sanghits fra Frank Sinatra til Robbie Williams, og fra Ella Fitzgerald til Aretha Franklin.
Under ledelse af Niels Kvium har Bigbandet de seneste år udviklet sig til at være et virkeligt velspillende og underholdende orkester.
Med dygtige sangere og solister og et tæt, præcist swingende ensemblespil.
Orkestret er kendt for at spille med en smittende energi og for at skabe en stemning fyldt af godt humør. Når bandet er fuldt besat er de 18 medlemmer.