• 16. september 2017
  • 20:00
  • Byens Café, Jelling

En akustisk aften med Nalle & His Crazy Ivans feat. Søren Rislund i Byens Hus i Jelling

Der er lagt i ovnen til en af de svedigste og mest bevægende oplevelser, som den danske bluesscene har at byde på, når Rock Nalle Trio feat. Søren Rislund gæster Byens Hus den 16. september kl. 20.00.

Nalle med den smukkeste og mest følsomme soulstemme på denne side af Mississippi-bæltet, er omgivet af musikerne, Ivan Sand (guitar) og Henning Kaae (Guitar, der begge skærer ind til benet, og storswinger hele vejen ned til tåspidserne når Nalle Sings His Blues.

Musikforeningen er stolte over sammen med Jelling Musikfestival at kunne invitere indenfor til en intimkoncert ad rang med nogle af landets dygtigste musikere…

Søren Rislund købte sin første mundharmonika (brugt) i starten af 1960erne, da en livslang kærlighed til bluesmusikken havde fået tag i ham. Siden henslæbte han 40 år med at levere gode og kvalificerede grin til danskerne i komikerduoen Monrad og Rislund.
Blues-harpen var med ham hele vejen, og her i 2017 nyder han til overmål at levere den, hvor den virkelig passer og værdsættes: Hos Nalle & his crazy Ivans!

Så glæd jer til en aften i Byens Hus i Jelling med Blues & Roots music i sin reneste og ædleste form.

Arrangører: Jelling Musikforening & Jelling Musikfestival

Entré: 175 kr.

Musikforeningens medlemmer: 150 kr.

Billetter købes i Byens Cafe og online på www.billetto.dk

Læs mere på www.byenshus.com eller www.facebook.com/jellingmusikforening