Du kender sikkert spillet fra skolen. Du har drønet af sted med en plastikstav i hånden i kampen om den hvide, hullede plastikbold. Tempoet er højt, adrenalinen pumper rundt og du har en fantastisk følelse i kroppen. Staven og bolden kender du - og spiller kalder man hockey.
Hvis man tilsætter teknik og regler hedder det FLOORBALL.
Kort fortalt spilles der på en bane på samme størrelse som en håndboldbane. Banen er omsluttet af bander på en halv meter i højden. Der er 5 markspillere og 1 målmand på banen ad gangen. Det er kun målmanden, der bærer beskyttelsesudstyr. En kamp varer 3x20 minutter. Og så er der en hel masse andre finurligheder, som man lærer hen ad vejen.