Designet

Jelling Bryghus design er designet af Birgitta Farsø, grafiker.

Etiketterne er ligeledes designet af Birgitta Farsø. Illustrationen til dem er leveret af den lokale kunstner
Margrethe Kruse Ellegaard.

Etiketter

Jelling Bryghus-etiketterne er alle designet af Birgitta Farsø, grafiker. Inden der kom "øl i tønder og flasker", blev der lavet forskellige forslag til etiketterne, og udfra disse forslag blev bestyrelsen enig om, at etiket-linjen skulle være enkel og ensartet.
Vi ville gerne have en lokal kunstner til at tegne et "Jelling-motiv" til etiketterne, og kontaktede derfor Margrethe Kruse Ellegaard, som var med på ideen og tegnede nogle flotte tegninger, samt en "streg" af de to Jelling Høje. I bestyrelsen var der enighed om, at "skitsen" af højene var den tegning, der skulle bruges på etiketterne. Båndet, der danner baggrund for højene, har forskellige farver, og er det svært at huske navnet på yndlingsøllen, kan etiketfarven måske nemmere huskes!
Alle etiketter er forsynet med info om bl.a. alkoholprocent, ingredienser, holdbarhed, opbevaring, stregkode og pantmærke.
Udover etiketten er de fleste flasker forsynet med en lille 4-sidet "halshænger". hvori der kan læses om personen eller stedet, som har lagt navn til øllen.