Vi brygger eksklusivt håndbrygget øl af høj kvalitet såvel smagsmæssigt som visuelt. For at efterkomme dette har vi valgt en produktionsmetode, hvor øllet er ufiltreret, og hvor det eftergærer på flasken. Vores øl er et »levende« produkt, der skal behandles med omhu og nydes køligt.
Vi brygger både over- og undergærede øltyper, og til vores standardsortimentet hører pilsner, ale og stout.
Jellings rige historie og natur giver både inspiration til navnene på øllene, men også til de ingredienser, som giver øllene de mange stærke smags- og synsindtryk. Vi ønsker også at bruge historien og naturen til at være innovative - det giver os inspiration til nye special øl, som vi brygger via husets store brygerfaring og kompetence.