- 13. marts 2024
- 18:30
- Jelling Bibliotek, Møllegade 10, Jelling
I løbet af aftenen vil Kim også læse op fra sine romaner og svare på spørgsmål fra salen.
Kl. 20.00 efter foredraget er der premiere på 'Kalak' i Byens Bio, hvor du mod tilkøb af biografbillet også har mulighed for at se filmen.
Om Kalak
Filmen 'Kalak' er baseret på Kim Leines selvbiografiske debutroman fra 2007. Historien handler om Kim, der vokser op i en religiøs familie i en norsk bygd og som 17-årig tager til Danmark. Her flytter han ind hos sin far, der forgriber sig seksuelt på ham. Den unge mand uddanner sig til sygeplejerske og tager til Grønland for at arbejde i selskab med sin kæreste. Men kærligheden holder ikke, og Kim kaster sig ud i det grønlandske natteliv med et væld af kvinder og stoffer.
Om Kim Leine
Kim Leine er en særdeles produktiv forfatter, der siden debuten med Kalak har skrevet 14 voksen- og børnebøger. Størstedelen af dem foregår i Grønland, og romanerne tager tematisk tit fat i traumer og forskellige former for misbrug. I 2012 fik han sit internationale gennembrud med 'Profeterne fra Evighedsfjorden', som han bl.a. modtog Nordisk Råds Litteraturpris for, og som er udgivet i 24 lande. Romanen indledte hans missionstrilogi (også kaldet Grønlandstrilogien), som desuden inkluderer 'Rød mand/Sort mand' (2018) og 'Efter åndemaneren' (2021).
Pris: 150 kr.
Billetprisen er inkl. biografbillet til Byens Bio.
Link til tilmelding: https://vejlebib.dk/arrangementer/litteratur/bog-bio-filmvisning-forfattermoede-kim-leine