• 3. marts 2026
  • 19:00
  • GodKarmaShop, Ballevej 118, 7300 Jelling

Kom til et energisk og underholdende foredrag d. 3. marts i GodKarmaShop i Jelling. Aftenen byder på gåtur, et indblik i gåturens mange gevinster for krop, sind og livsglæde - og så er der mulighed for at vinde præmier.

Heidi Møller, der er professionel walker, forfatter og foredragsholder, giver dig et indblik i, hvordan gåture kan styrke kreativiteten, forebygge stress, angst og depression og skabe mere energi i en stillesiddende hverdag - også for dem, der aldrig har været glade for sport. Med udgangspunkt i sin egen historie fortæller hun, hvordan frygten for overvægt og livsstilssygdomme blev startskuddet til en livsforandrende vane. Foredraget udfordrer forestillingen om, at sundhed kræver hård træning, og viser i stedet, hvordan gåturen kan være en enkel, realistisk og motiverende vej til mere bevægelse.

Foredraget er en blanding af humor, personlige fortællinger, refleksion og konkrete råd til at få flere skridt ind i hverdagen. Du vil gå hjem med fornyet energi, inspiration og brugbare redskaber til at skabe mere bevægelse og livsglæde i dagligdagen.

Inden foredraget inviteres deltagerne med på en fælles gåtur, som giver en forsmag på, hvordan noget så enkelt som at gå kan gøre en mærkbar forskel.

Hvor: GodKarmaShop, Ballevej 118, 7300 Jelling

Hvornår: 3. marts kl. 19-21

Fælles gåtur: 18.15-18.45

Gåturen er gratis, men der kræves billet til foredraget. Billetter kan købes på www.gaamigglad.dk.